UDSOLGT

Så er årets Aalborgbog udsolgt. Der kan dog være nogle boghandlere i Aalborg der endnu har bogen liggende.

Det er første gang Aalborgbogen er blevet udsolgt fra forlaget så hurtigt.
I bagklogskabens klare lys, kan vi jo konstatere, at vi burde have trykt flere af årets bog, men erfaringen har vist, at det er utroligt svært, at vurdere hvor mange bøger der skal trykkes af den enkelte bog. Det vidner vort store lager af nogle af de tidligere årbøger om.

Urtoligt, men sandt

Allerede nu, kun en uge efter udgivelsen, er årets Aalborgbog ved at være udsolgt. Det er aldrig sket før, at det har gået så hurtigt. Vi var lidt nervøse for, om det nye format ville give anledning til at man stoppede traditionen med at købe Aalborgbogen, men det ser ud til at det lige er det modsatte der er tilfælde. Det kan jo også være fordi, og det er nok det mest sandsynlige, at det er vældig populært med gamle billeder fra Aalborg. Specielt når de er fulgt af relevante og gode beskrivelser fra dygtige forfattere fra Stadsarkivet.

I dagens Nordjyske Stiftstidende var der en fantastisk anmeldelse af årbogen, med flere af de flotte billeder. Det er jo altid rart når anmelder og publikum er enige, så viser det at det er lykkedes at lave en spændende bog.

Udsendelse af Aalborgbogen 2014

I dag, 2. december,  var en halv snes af Selskabets medlemmer samlet for at pakke og udsende årbogen til de mange medlemmer, der pr denne dato havde betalt kontingent (ca 850). En af bogens forfattere, Bente Jensen, kom forbi med et kamera, og som i kan se af hendes billeder herved, så var der livlig aktivitet mellem de høje bogstabler.

2014-udsendelse1Mange af bøgerne bliver sendt med postvæsnet, mens hovedparten bliver uddelt af flittige medlemmer. Derfor kan der godt gå 1-2 uger inden alle bøger er hos medlemmerne. Hvis du derfor mener, at du har betalt årets kontingent og endnu ikke har modtaget bogen omkring 15. december, er du velkommet til at 2014-udsendelse2henvende dig til kassereren på flemmingviking@yahoo.dk. (Det vil være en stor hjælp hvis du kan opgive datoen for din indbetaling).

Og så for at du ikke bliver alt for overrasket, så er vi med denne årgang, startet på et nyt format på Aalborgbogen. I år og de næste mange år fremover, vil størrelsen på 2014-udsendelse3bogen være 23×23 cm. Altså 3 cm længere på hver led. Vi er klar over, at det kommer til at bryde rækken af årbøger i reolen, men vi har fundet, at layoutet på siderne bliver meget flottere og billederne kommer meget bedre til deres ret. Vi håber du vil tage godt imod denne ændring.

Ud over at medlemmerne får bogen leveret, kan den nu også købes hos Aalborgs boghandlere.

Go’ fornøjelse med læsningen og de mange billeder fra Aalborg, hvoraf flere er fra fotografi-historiens tidligste barndom.