Jens Topholm fratræder

Selskabet for Aalborgs Historie var selvfølgelig tilstede, da Stadsarkivar Jens Topholm holdt reception i anledning af at han fratræder sit job for at gå på pension. Selskabet har gennem de mange år haft et fint samarbejde med Jens, som også har været forfatter til flere Aalborgbøger. Vi har håbet om at dette arbejde fortsætter fremover.

På fotoet overrækker vor formand Jakob Ørnbjerg et rejsegavekort til Jens Topholm, som vi håber han får meget glæde af.

50 års jubilæum

10. januar 2017 var det 50 år siden Selskabet for Aalborgs Historie blev stiftet.

I den forbindelse blev der fredag den 13. januar afholdt jubilæumsreception for indbudte gæster på Hvide Hus i Aalborg.

De indbudte var alle tidligere forfattere af Aalborgbogen, tidligere bestyrelsesmedlemmer, her i blandt et par stykker som var med ved stiftelsen for 50 år siden, samarbejdspartnere, leverandører, politikere, repræsentanter fra Aalborgs kulturhistoriske institutioner og foreninger

Ved receptionen var der indledende taler af vores formand Jakob Ørnbjerg og bestyrelsesmedlem Holger Hassing Poulsen der fortalte om Selskabets historie og oprettelse. Derefter var der buffet med pindemadder og små lækre retter til gæsterne.

Som et link til Selskabets stiftelse, var digter og forfatter, Gorm Henrik Rasmussen, der er søn af Selskabets initiativtager, Paul Rasmussen, inviteret til at fortælle om sit forfatterskab, specielt med fokus på hans proces og arbejdsmetode, med udgangspunkt i bogen “Originalernes by”. Et meget interessant og fængende indlæg på dagen.

Som leder af en af vores allernærmeste samarbejdspartnere holdt Jens Topholm fra Aalborg Stadsarkiv en kort lykønskningstale. Som et kuriosum er oprettelsen af Aalborg Stadsarkiv en direkte følge af dannelsen af Selskabet for Aalborgs Historie.

En af Selskabets stiftere, Franck Petersson, underholdt også med erindringer fra Selskabets tidligste tid.

Efter et par timer var den hyggelige reception overstået og vi glæder os til de næste 50 år.

I løbet af jubilæumsåret vil der også blive lidt ekstra hvor medlemmerne deltager.

 

 

 

 

 

FOTO: © Henrik Abildgaard

 

 

Aalborgbogen 2016 udleveret

Så er alle bøger leveret eller overleveret til postforsendelse til medlemmer der har betalt deres kontingent inden 4. december.

Ved følgende indbetalinger af kontingent vil bøgerne blive ekspederet ca. en gang om ugen. Så du kan stadig nå at indbetale dit kontingent og få bogen inden jul.

Vi har været ude for at Aalborgbogen bliver udsolgt. Det er f. eks. sket de sidste to år.

Årets Aalborgbog udgivet

I går eftermiddags blev Aalborgbogen 2016 udgivet ved en reception der blev afholdt i Utzon Centret på havnen i Aalborg. Inviterede var foreningens samarbejdspartnere, leverandører og pressen samt forfatterens gæster.

Efter et kort indlæg ved formand Jakob Ørnbjerg, fortalte forfatteren Anne Juel Andersen om bogen og hendes arbejde med den.

Bogen er således klar til at blive distribueret til medlemmerne (hvis du endnu ikke har betalt kontingent, så skynd dig så du kommer med i første runde). Endvidere får boghandlerne i Aalborg leveret fra lageret so den kan være i vinduerne til julehandlen sætter ind.

Go’ fornøjelse

Aalborgbog 2016 i trykken

Årets Aalborgbog er i trykken. Glæd jer til den kommer ultimo november

Byplanlægning i Aalborg siden 1950

                          Fra modernisering af byen til tæt byudvikling

Skrevet af Anne Juel Andersen

sahbog-2016Aalborgbogen 2016 handler om Aalborg Midtbys forvandlinger siden 1950, både fysisk og identitetsmæssigt. De bymæssige projekter hænger tæt sammen med de særlige forestillinger om byen, der har været fremherskende gennem tiden. Der beskrives 4 perioder med hver sine særlige dagsordner for midtbyen. I efterkrigstiden gik bestræbelserne ud på at modernisere Aalborg efter amerikansk forbillede, bl.a. ved at skabe et attraktivt handelscentrum, som var let tilgængeligt i bil, og det krævede gadegennembrud og store parkeringspladser. Efter oliekrisen i 1973 skete et grundlæggende skifte i retning mod bevaring og byfornyelse samt bedre forhold for fodgængere. Efter 1990 kom byomdannelse fra industri til byformål i højsædet, ikke mindst i forhold til havnefronterne, og efter finanskrisen i 2008 har strategier om tæt byudvikling og partnerskaber med almene boligselskaber og andre investorer haft stor betydning for byudviklingen. Bogen er rigt illustreret med historiske planer og fotos.

Medlemskontingent for 2016 – 2017 er som stadig KUN 150 kr incl bogen leveret i din postkasse.

  • Når medlemskontingentet er betalt, tilsendes årets Aalborgbog frit, ult. nov.
  • Bogen medsendes årskort, der gælder for to personer og giver gratis adgang til museerne under Nordjyllands Historiske Museum – dog ikke Vikingecenter Fyrkat og Lindholm Høje Museet, hvor der er entré til reduceret pris (se vor hjemmeside)
  • Der gives 10% rabat ved køb i museumsbutikkerne
  • Forår og efterår tilbydes medlemmerne gratis at overvære torsdagsforedragene, der afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet og tre andre kulturelle foreninger i Aalborg Universitets Auditorium 6, Badehusvej 5 (over gården)
  • Ordinær generalforsamling afholdes i forbindelse med besøg på en virksomhed eller en institution i Aalborg området.

Vedrørende betaling af kontingent, som vi beder om indbetaling af snarest:

  • Indbetaling på internettet via sah.nemtilmeld.dk (et mindre gebyr)
  • Overføres via netbank til selskabets konto, Spar Nord Bank 9314-4562074444

• HUSK AT NOTERE NAVN & ADRESSE PÅ OVERFØRSLEN

Nye “gamle” bøger

Selskabet har nu tilbagekøbt et begrænset parti af tidligere udgivne udsolgte bøger. Det drejer sig om:

Det drejer sig om nye bøger, som nu kan købes fra Aalborgs boghandlere. Så hvis du har huller i rækken af Aalborgbøger på reolen, så er tiden inde til at supplere samlingen.

Ny formand

Efter 16 år som formand for Selskabet for Aalborgs Historie ønskede Aase Daarbak at overlade hvervet til en anden. På grund af stort arbejde i andre institutioner kunne hun ikke overkomme dette hverv længere.

Stor tak til Aase for det kæmpe arbejde hun har lagt i foreningen i de mange år.

Heldigvis er hun parat til at fortsætte som menig medlem af bestyrelsen. Dette er en stor glæde for bestyrelsen og, som det viste sig, også for generalforsamlingen, der med applaus godkendte at indsætte Jakob Ørnbjerg, som hidtil har være menig medlem af bestyrelsen som ny formand og så overlade hans plads til Aase.

Se den nye bestyrelse HER

 

Kontingentændring

På sidste bestyrelsesmøde besluttede bestyrelsen, at hæve kontingentet fra indeværende år og fremover.

Kontingentstigninger er ikke noget vi er vant til her i foreningen. Det er ti år siden vi sidst hævede kontingentet med beskedne 10 kr. Der før var kontingentet på 110 kr så langt tilbage som bestyrelsen kan huske.

Men! Nu er det ikke fordi det er langt tid siden, at der er sket en kontingentændring.

Vi har gennemgået økonomien vedrørende udgivelsen af årbogen og det viser sig, at foreningen rent faktisk sætter penge til ved udgivelsen.

Det skyldes bl.a., – at portoen stiger år for år, – at bogen har fået et nyt og større format, – at forfatteren selvfølgelig skal have et relevant honorar, m.m.m.

Derfor har vi valgt at lade kontingentet stige til 150 kr pr år.

Vi håber, at du som medlem, også kan se det fornuftige i denne beslutning og at du stadig vil bakke op om vores gode forening.

Men det er ikke bare medlemmerne, der skal betale mere for Aalborgbogen. Prisen hos boghandlerne vil også stige, så meget, at det stadig kan betale sig at være medlem af Selskabet for Aalborgs Historie.

Ved sammenligning med andre lignende udgivelser, er det stadigvæk utroligt billigt, at vore medlemmer får Aalborgbogen leveret lige ind af døren.

God fornøjelse med den nye Aalborgbog om Institutionen i Hammer Bakker, som udkommer ultimo november

UDSOLGT

Så er årets Aalborgbog udsolgt. Der kan dog være nogle boghandlere i Aalborg der endnu har bogen liggende.

Det er første gang Aalborgbogen er blevet udsolgt fra forlaget så hurtigt.
I bagklogskabens klare lys, kan vi jo konstatere, at vi burde have trykt flere af årets bog, men erfaringen har vist, at det er utroligt svært, at vurdere hvor mange bøger der skal trykkes af den enkelte bog. Det vidner vort store lager af nogle af de tidligere årbøger om.