Urtoligt, men sandt

Allerede nu, kun en uge efter udgivelsen, er årets Aalborgbog ved at være udsolgt. Det er aldrig sket før, at det har gået så hurtigt. Vi var lidt nervøse for, om det nye format ville give anledning til at man stoppede traditionen med at købe Aalborgbogen, men det ser ud til at det lige er det modsatte der er tilfælde. Det kan jo også være fordi, og det er nok det mest sandsynlige, at det er vældig populært med gamle billeder fra Aalborg. Specielt når de er fulgt af relevante og gode beskrivelser fra dygtige forfattere fra Stadsarkivet.

I dagens Nordjyske Stiftstidende var der en fantastisk anmeldelse af årbogen, med flere af de flotte billeder. Det er jo altid rart når anmelder og publikum er enige, så viser det at det er lykkedes at lave en spændende bog.

Udsendelse af Aalborgbogen 2014

I dag, 2. december,  var en halv snes af Selskabets medlemmer samlet for at pakke og udsende årbogen til de mange medlemmer, der pr denne dato havde betalt kontingent (ca 850). En af bogens forfattere, Bente Jensen, kom forbi med et kamera, og som i kan se af hendes billeder herved, så var der livlig aktivitet mellem de høje bogstabler.

2014-udsendelse1Mange af bøgerne bliver sendt med postvæsnet, mens hovedparten bliver uddelt af flittige medlemmer. Derfor kan der godt gå 1-2 uger inden alle bøger er hos medlemmerne. Hvis du derfor mener, at du har betalt årets kontingent og endnu ikke har modtaget bogen omkring 15. december, er du velkommet til at 2014-udsendelse2henvende dig til kassereren på flemmingviking@yahoo.dk. (Det vil være en stor hjælp hvis du kan opgive datoen for din indbetaling).

Og så for at du ikke bliver alt for overrasket, så er vi med denne årgang, startet på et nyt format på Aalborgbogen. I år og de næste mange år fremover, vil størrelsen på 2014-udsendelse3bogen være 23×23 cm. Altså 3 cm længere på hver led. Vi er klar over, at det kommer til at bryde rækken af årbøger i reolen, men vi har fundet, at layoutet på siderne bliver meget flottere og billederne kommer meget bedre til deres ret. Vi håber du vil tage godt imod denne ændring.

Ud over at medlemmerne får bogen leveret, kan den nu også købes hos Aalborgs boghandlere.

Go’ fornøjelse med læsningen og de mange billeder fra Aalborg, hvoraf flere er fra fotografi-historiens tidligste barndom.

Årets bog 2014

Nu nærmer tiden sig for Aalborgbogen 2014 (Udkommer primo december)

Her er en lille præsentation:

Aalborg billeder 1843 – 1885
Byen set gennem de første fotografier
Af Bente Jensen, Flemming Nielsen og Jens Topholm

I året for fotografiets 175 års jubilæum ligger det lige for at udgive en Aalborgbog i 2014, der er baseret på de allerførste fotografier, der viser byen og menneskene. 1843 er året for det første billede, vi kender fra Aalborg. 1885 markerer både et skift i teknologien fra våde til tørre plader to år før og falder sammen med, at byen sprænger sine middelalderlige rammer.

Da fotografiet fandt vej til Aalborg i 1843, havde byen gennem 30 år været i stagnation. Set ud fra en nutidig nostalgisk betragtning ville den sikkert fremstå som sindbilledet på en hyggelig gammel middelalderpræget by med bindingsværkshuse, krogede og snævre brostensbelagte gader og gyder. Perioden har sin egen berettigelse i overgangen fra det enevældigt prægede samfund til det liberale demokrati. Den markerer samtidig begyndelsen til industrisamfundets by.

Temaer i bogen er gader, gyder og åer, infrastruktur, bygninger, hvor mange i dag er væk og de tidligste industrier. Et parallelt tema er fotografierhvervets start i byen, som samtidig gav anledning til internationale forbindelser til især Tyskland, hvor både flere af fotograferne og teknikken kom fra. Vi får også et indblik i Aalborgs borgerskab omkring 1860 og nogle få store enkeltbegivenheder i perioden, som der findes billeder fra.

Bogen er skrevet på grundlag af de tidligste fotografier i Aalborg Stadsarkivs store fotosamling, og den er resultat af et samarbejde mellem arkivarer på stadsarkivet, Bente Jensen, Flemming Nielsen og stadsarkivar Jens Topholm
.
Følg med os på en billedtur tilbage til Aalborg for 175 år siden. God fornøjelse !

Aalborgbogen 2014 - Forside 281014-Blå-3

Bogens forside: Østerå set mod nord fra broen ved Nytorv omkring 1860. Fotograf H. Tønnies.

Glæd jer til denne flotte årbog, der fra i år også får et nyt format. Hidtil har Aalborgbogen været i formatet 20 x 20 cm. Fremover bliver den 23 x 23 cm. Denne ændring er foretaget efter lange overvejelser i bestyrelsen. Billederne vil fremstå meget flottere og der er mulighed for et bedre og mere læsevenligt design, til glæde for de mange læsere.
Hvis du sørger for at betale dit kontingent hurtigst muligt, sikrer du dig at være blandt de første der modtager denne flotte bog.

Bogudgivelse

I dag, onsdag, blev der holdt reception for indbudte gæster i anledningen af udgivelsen af Aalborgbogen 2013. Den blev afholdt på Aalborghus Slot, som har en stor rolle i årets bog.

Vi havde fra bogtrykkeren modtaget en mindre portion af det fulde oplag og har derfor kunnet levere et par hundrede bøger til boghandlerne i Aalborg.

Vi håber stadig, at modtage det resterende oplag, så vi kan have bøgerne ude til medlemmerne inden jul.

Se Nordjyske Stiftstidendes omtale af begivenheden.

Formand Aase Daarbak byder velkommen til de indbudte gæster

Formand Aase Daarbak byder velkommen til de indbudte gæster

 

 

 

 

 

 

Omkring 50 gæster deltog i receptionen

Omkring 50 gæster deltog i receptionen

De tre forfattere i gang med at dedikere bogen

De tre forfattere i gang med at dedikere bogen

Selv verdenspressen var til stede.

Selv verdenspressen var til stede.

Betaling af kontingent

Vores nye metode til betaling af kontingent er blevet taget rigtig godt imod. Der er mange medlemmer der betaler via  sah.nemtilmeld.dk.

Det har den fordel for kassereren, at der ikke er tvivl om hvem der har betalt. Vi har hvert år 5-10 indbetalinger/overførsler, som ikke kan identificeres, og så kan vi ikke sende årbogen til rette vedkommende.

Så er det på tide at betale kontingent

Aalborg 1300 – 1660
By, slot og befæstning
er titlen på Aalborgbogen 2013.

Bogens tre forfattere, der er ansat ved Aalborg Historiske Museum, er
Bente Springborg, Jakob Ørnbjerg og Stig Bergmann Møller

Årets Aalborgbog

Årets Aalborgbog

Bogen fortæller historien om middelalderborgen Aalborghus, Aalborghus Slot og byens befæstning og disses militære udformning og funktioner fra middelalderen og frem til Enevældens indførelse i 1660.
Der vil blive kastet nyt lys over de dramatiske militære begivenheder, der udspilledes i og omkring Aalborg fra 1300-tallet og frem til 1658, ligesom den eksisterende negative vurdering af slottets rolle som rigsfæstning vil blive taget op til revision.
Bogen baserer sig på arkæologiske udgravninger og forskningsresultater samt det store utrykte kildemateriale om slottets og byens historie.

Medlemskontingentet for 2013-2014 er 120,- kr.

– Når medlemskontingentet er betalt, tilsendes årets Aalborgbog frit (udkommer ult. nov.).
– Det medsendte årskort gælder for to personer og giver gratis adgang til museerne under Nordjyllands Historiske Museum – dog ikke Vikingecenter Fyrkat og Lindholm Høje Museet, hvor der er entré til reduceret pris (se vor hjemmeside www.aalborgshistorie.dk)
– Der gives 10% rabat ved køb i museumsbutikkerne.
– Forår og efterår tilbydes medlemmerne gratis at overvære torsdagsforedragene, der afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet og tre andre kulturelle foreninger i Aalborg Universitets auditorium ”T”, Strandvejen 35, Aalborg.
– Ordinær generalforsamling afholdes i forbindelse med besøg på en virksomhed eller en institution i Aalborg området.

Vedrørende betaling af kontingent, som bedes indbetalt snarest (bogen udkommer ultimo november).
• indbetales på internettet via dette link: sah.nemtilmeld.dk (et mindre gebyr tillægges) – eller
• overføres via netbank til foreningens konto i Spar Nord Bank 9314-456 20 74444
(NB VIGTIGT: HUSK AT NOTERE NAVN & ADRESSE PÅ OVERFØRSLEN) – eller
• brug indbetalingskort i bank eller postekspedition (et større gebyr tillægges). Kontakt Flemming på flemmingviking@yahoo.dk eller 2140 1120 for at få et tilsendt.

Med venlig hilsen
Aase Daarbak, fm.

Generalforsamling afholdt

Med ca 170 medlemmer blev årets generalforsamling afholdt torsdag aften i DGI’s lokaler i Nordkraft.

Daglig leder Finn Taul fortæller om Nordkraft

Daglig leder Finn Taul fortæller om Nordkraft

Aftenen startede med at daglig leder af Nordkraft Finn Taul fortalte spændende og levende om huset Nordkraft og jeg tror alle fik et noget andet indtryk end al den negative omtale i medierne har givet udtryk for.

Den myndige dirigent Per Andersen

Den myndige dirigent Per Andersen

Derefter blev selve generalforsamlingen afholdt under ledelse af Per Andersen, som dirigent

Formanden fortalte i sin beretning om årets arrangementer og aktiviteter, hvor efter kassereren aflagde et regnskab med et rekordstort overskud på 76.000 kr.

Formanden Aase Daarbak beretter

Formanden Aase Daarbak beretter

Der var genvalg på alle poster til bestyrelse og revision.

Under eventuelt var der flere gode forslag fra forsamlingen, som bestyrelsen arbejder videre med fremover.

Bestyrelsen havde i år valgt at uddele Årets Historiepris, og det skete efter bedste Oscar Galla stil, med tre nominerede forfattere. Nemlig

  • Jakob Ørnbjerg med bogen om Boliger i Aalborg
  • Flemming Nielsen med bogen om Aalborg Værft
  • Kristian Lyngby Poulsen for sin bog om Kvægtorvet

Det var MF Orla Hav, der efter en lille anekdote, under stor spænding åbnede kuverten med vindernavnet. OG VINDEREN ER……………….. FLEMMING NIELSEN, som fik overrakt prisen, et rejselegat på 10.000 kr. Læs begrundelsen her. De to øvrige nominerede måtte tage til takke med 2 flasker go’ rødvin til hver.

Orla Hav er altid god for en anekdote

Orla Hav er altid god for en anekdote

Her efter gik forsamlingen over til de kulinariske nydelse og forlod efter en times tid, godt mætte, arrangementet.

..... og vinderen er....

….. og vinderen er….

De 3 nominerede kandidater venter spændt

De 3 nominerede kandidater venter spændt

Flemming Nielsen for bogen om Aalborg Værft
Flemming Nielsen for bogen om Aalborg Værft

 

Aalborgs Historie Pris 2013

Selskabet for Aalborgs Historie, der i 2007 indstiftede Aalborgs Historie Pris har igen i år valgt at uddele denne. Dette vil ske ved Selskabets generalforsamling den 23. maj 2013 i Nordkraft.

Som noget ny vil dette ske ved nominering og kuverten med vinderen vil  først blive åbnet på generalforsamlingen.

Prisvinder-udvalget har i år bestået af Jens Topholm (Aalborg Stadsarkiv), Lars Nørbach (Aalborg Historiske Museum), Michael Wagner (AAU –  Institut for Kultur og Globale Studier), Søren Wormslev (Nordjyske), Tove Michelsen (Aalborg Bibliotekernes Lokalsamling) og Aase Daarbak (Selskabet for Aalborgs Historie).

Der er tre nominerede til Prisen og de er: Kristian Lyngby Poulsen for sin bog om Kvægtorvet, Flemming Nielsen for sin bog om Værftet og Jakob Ørnbjerg for sin bog om Boliger i Aalborg.

 

Aalborgbogen 2013 er påbegyndt

Aalborghus Slot - gårdenEfter bestyrelsens møde i aftes kan det nu afsløres, at den nye Aalborgbog der udgives sidst i dette år har fået arbejdstitlen: “Aalborghus Slot og Aalborg bys militære befæstning ca. 1300-1660”. (Den bliver nok justeret til lidt mere mundret, når den skal på forsiden af den nye bog). Der er hele 3 forfattere, nemlig: Jakob Ørnbjerg, Stig Bergmann Møller og Bente Springborg, som alle tre er ansat på Nordjyllands Historiske Museum.
Aalborghus Slot indkørselDe to herrer er gamle kendinge i Selskabet for Aalborgs Historie idet Jakob skrev “Jens Bang – en købmand i 1600-tallets Aalborg” i 2005 og Stig skrev “Aalborg gråbrødrekloster” i 2000. Bente er arkæolog og har deltaget i mange udgravninger i Aalborg og omegn.

Det er jo en langvarig proces at udgive en bog. Og forfatternes arbejde er ikke mindst en tidskrævende proces, med afgrænsning af emnet, informationssøgning, udvælgelse af billeder og illustrationer, disponering af stoffet og meget meget mere.Derefter er opsætningen af bogen, så den tager sig flot ud også en krævende opgave og endelig trykningen.

Aalborghus Slot facadeGlæd jer! Den bog skal nok blive værd at læse.

Aalborghus Slot portenBillederne her omkring viser Aalborghus Slot en kold vinterdag i januar 2013. Men det er jo en flot bygning uanset vejrliget.