Så er det på tide at betale kontingent

Aalborg 1300 – 1660
By, slot og befæstning
er titlen på Aalborgbogen 2013.

Bogens tre forfattere, der er ansat ved Aalborg Historiske Museum, er
Bente Springborg, Jakob Ørnbjerg og Stig Bergmann Møller

Årets Aalborgbog

Årets Aalborgbog

Bogen fortæller historien om middelalderborgen Aalborghus, Aalborghus Slot og byens befæstning og disses militære udformning og funktioner fra middelalderen og frem til Enevældens indførelse i 1660.
Der vil blive kastet nyt lys over de dramatiske militære begivenheder, der udspilledes i og omkring Aalborg fra 1300-tallet og frem til 1658, ligesom den eksisterende negative vurdering af slottets rolle som rigsfæstning vil blive taget op til revision.
Bogen baserer sig på arkæologiske udgravninger og forskningsresultater samt det store utrykte kildemateriale om slottets og byens historie.

Medlemskontingentet for 2013-2014 er 120,- kr.

– Når medlemskontingentet er betalt, tilsendes årets Aalborgbog frit (udkommer ult. nov.).
– Det medsendte årskort gælder for to personer og giver gratis adgang til museerne under Nordjyllands Historiske Museum – dog ikke Vikingecenter Fyrkat og Lindholm Høje Museet, hvor der er entré til reduceret pris (se vor hjemmeside www.aalborgshistorie.dk)
– Der gives 10% rabat ved køb i museumsbutikkerne.
– Forår og efterår tilbydes medlemmerne gratis at overvære torsdagsforedragene, der afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet og tre andre kulturelle foreninger i Aalborg Universitets auditorium ”T”, Strandvejen 35, Aalborg.
– Ordinær generalforsamling afholdes i forbindelse med besøg på en virksomhed eller en institution i Aalborg området.

Vedrørende betaling af kontingent, som bedes indbetalt snarest (bogen udkommer ultimo november).
• indbetales på internettet via dette link: sah.nemtilmeld.dk (et mindre gebyr tillægges) – eller
• overføres via netbank til foreningens konto i Spar Nord Bank 9314-456 20 74444
(NB VIGTIGT: HUSK AT NOTERE NAVN & ADRESSE PÅ OVERFØRSLEN) – eller
• brug indbetalingskort i bank eller postekspedition (et større gebyr tillægges). Kontakt Flemming på flemmingviking@yahoo.dk eller 2140 1120 for at få et tilsendt.

Med venlig hilsen
Aase Daarbak, fm.

Aalborgbogen 2013 er påbegyndt

Aalborghus Slot - gårdenEfter bestyrelsens møde i aftes kan det nu afsløres, at den nye Aalborgbog der udgives sidst i dette år har fået arbejdstitlen: “Aalborghus Slot og Aalborg bys militære befæstning ca. 1300-1660”. (Den bliver nok justeret til lidt mere mundret, når den skal på forsiden af den nye bog). Der er hele 3 forfattere, nemlig: Jakob Ørnbjerg, Stig Bergmann Møller og Bente Springborg, som alle tre er ansat på Nordjyllands Historiske Museum.
Aalborghus Slot indkørselDe to herrer er gamle kendinge i Selskabet for Aalborgs Historie idet Jakob skrev “Jens Bang – en købmand i 1600-tallets Aalborg” i 2005 og Stig skrev “Aalborg gråbrødrekloster” i 2000. Bente er arkæolog og har deltaget i mange udgravninger i Aalborg og omegn.

Det er jo en langvarig proces at udgive en bog. Og forfatternes arbejde er ikke mindst en tidskrævende proces, med afgrænsning af emnet, informationssøgning, udvælgelse af billeder og illustrationer, disponering af stoffet og meget meget mere.Derefter er opsætningen af bogen, så den tager sig flot ud også en krævende opgave og endelig trykningen.

Aalborghus Slot facadeGlæd jer! Den bog skal nok blive værd at læse.

Aalborghus Slot portenBillederne her omkring viser Aalborghus Slot en kold vinterdag i januar 2013. Men det er jo en flot bygning uanset vejrliget.

 

 

 

Årets Aalborgbog

Aalborgbogen 2012

Aalborgturismen i 100 år

Så nærmer tiden sig, hvor den nye Aalborgbog udkommer.

Medio november vil alle medlemmer der har indbetalt kontingent få leveret/tilsendt bogen til døren. Samtidig vil den kunne købes gennem boghandlerne.

I år omhandler bogen Turismen i Aalborg i 100 år med Jørgen Hansen som forfatter.

Dansk Historisk Fællesråd (DHF)

Selskabet for Aalborgs Historie er nu blevet medlem af Dansk Historisk Fællesråd (DHF), der er en paraplyorganisation, der har til formål at støtte og styrke interessen for historie ved at fremme samarbejdet mellem de forskellige historiske institutioner, organisationer og foreninger, søge at tage politiske initiativer til gavn for medlemmerne, afholde møder og seminarer, udgive publikationer og være kontaktorgan til tilsvarende internationale organisationer.

Endvidere er bestyrelsesmedlem i SAH, Jakob Ørnbjerg, blevet indvalgt i DHF’s repræsentantskab.

Læs mere om DHF her

Konkurrence

Sidste år kørte vi en konkurrence, der gik ud på at få flere medlemmer.

Vi udlovede en meget fin præmie til medlem nr. 1.000. Desværre kom vi ikke op på dette antal – men næsten.

Derfor kører denne konkurrence videre. Vi skal meget gerne op over 1.000 medlemmer inden regnskabsårets udløb 31. marts 2012.

Den der bliver medlem nr 1.000 (indbetaler kontingent) modtager ikke blot årets Aalborgbog, men desuden et eksamplar af hver af de tidligere Aalborgbøger vi stadig har på lager når målet er nået. I øjeblikket er der 12 forskellige bøger på lager (værdi over 1.500 kr)

Det kan ske når som helst (siden nytår er der ca. sket en kontingentindbetaling om dagen i gennemsnit).